Menighedsråd for Christians Kirke
Menighedsrådet i Christians Kirke består af ni frivillige medlemmer, der sammen med præster og kirkens andre medarbejdere arbejder for at holde kirken nærværende og aktiv – og bygningen ved lige. Udover gudstjenester, dåb, konfirmationer, vielser og bisættelser afholder vi arrangementer for alle aldre.
Christians Kirke startede som kirke for en tysk menighed, men blev dansk folkekirke i 1905. Byggestilen er usædvanlig for danske kirker, og det unikke rum er en markant og vigtig ramme for kirkens liv.
Valgforsamling: 17. sep. kl. 19.00
Adr.: Christians Kirke
Strandgade 1, 1401 Kbh K
Formand Ole Lund
Tlf.: 29 99 07 80
E-mail: ol.tk@mail.tele.dk
Særlige fokusområder
Kirkens liv
Vi ønsker at udvikle kirkens liv i samarbejde mellem menighedsråd, personale og frivillige og styrke kirkens profil som sognekirke.
Det sker i kirken
Foredrag, kirke-bio, saloner og arrangementer for børn er eksempler på, hvordan vi tilstræber at forene det kirkelige/kulturelle med socialt samvær. Vi har en stærk musikalsk profil og lægger rum til koncerter af højeste kvalitet.
Renovering af kirken
Vi er i gang med et længerevarende renoveringsarbejde, som fortsat vil være en stor opgave for menighedsrådet.
Sognets aktiviteter
Menighedsrådet er ansvarlig for sognets vision, økonomi, medarbejdere, bygninger og inventar samt planlægning af kirkens aktiviteter og projekter. Følg med på sognets hjemmeside eller Facebook.