Menighedsråds­valget

Menighedsråds­valget

Bliv en del af dit lokale menighedsråd

Amagerbro menighedsrådsvalg 2024 afholdes i 12 sogne på Amager og Christianshavn. De nye menighedsråd skal de næste to til fire år være med til at bestemme retning, aktiviteter og projekter for deres kirke til glæde og gavn for lokalsamfundet.

D. 17 september opstilles og vælges det nye menighedsråd til en valgforsamling, hvor kirkens fremtid debatteres, og kandidaterne kan præsentere deres ideer. Menighedsrådet vælges demokratisk – kom og vær med til at bestemme, hvad din kirke kan.

Tidslinje

  • 2. september – Sidste chance for registrering af sognebåndsløsning
  • 17. september kl. 19.00 – Valgforsamlingsmøde (tredje tirsdag i september)
  • Senest 24. september – Det nye menighedsråd offentliggøres
  • Inden 1. søndag i advent – Det nye menighedsråd konstitueres
  • 30. november (1. søndag i advent) – Valgperiode for menighedsrådet starter

Vær opmærksom på at enkelte sogne kan holde orienteringsmøde på andre datoer. Find tid og sted her.

Menighedsråd udenfor

Valgforsamling 17. september 2024

Valgforsamling 17. september kl. 19

Til valgforsamling (svarer til en generalforsamling) opstilles kandidaterne til det nye menighedsråd, og det vil være muligt at stille spørgsmål til kandidaterne og debattere kirkens fremtid med de fremmødte. Valgforsamlingen er offentlig, og alle medlemmer af folkekirken med bopæl i sognet og sognebåndsløsere har tale- og stemmeret. Ved at deltage i valgforsamlingen har du indflydelse på kirkens arbejde i dit sogn ved enten at stille op som kandidat eller ved at deltage i valget. Det nye menighedsråd vælges på aftenen ved en skriftlig, hemmelig afstemning. Man kan stille op uden at deltage fysisk.